Engelsk
I 10. klasse er engelsk et obligatorisk prøveforberedende fag med fire ugentlige lektioner a´ 45 minutter. Som oftest læses lektionerne som to dobbeltlektioner. Eleverne niveaudeles på to hold ved årets begyndelse. Dette gør vi, da vi har erfaringer for, at den enkelte elev får det optimale ud af det, når han eller hun befinder sig på et nogenlunde ligeværdigt niveau med sine klassekammerater.
Formålet med undervisningen i engelsk i 10. klasse er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de efter 10. klasse kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt i et forståeligt sprog. Undervisningen på 10. klasse niveau (FS10) skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og give dem indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Efter 10. klassetrin skal eleverne yderligere blive i stand til at perspektivere forskellige tekster til egen kultur samt drage sammenligninger mellem engelsksproget kultur og egen kultur.
Undervisere: Se under Medarbejdere her på siden.