Engelsk
I 9. klasse er engelsk et obligatorisk, prøveforberedende fag med fire ugentlige lektioner. Som oftest læses lektionerne som to dobbeltlektioner. Eleverne niveaudeles på to hold ved skoleårets begyndelse. Dette gør vi, da vi har erfaring for, at den enkelte elev får det optimale ud af det, når han eller hun befinder sig på et nogenlunde ligeværdigt niveau med sine klassekammerater.
Formålet med undervisningen i engelsk i 9. klasse er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de efter 9. klasse kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt i et forståeligt sprog. Undervisningen skal samtidigt udvikle elevernes bevidsthed om det engelsk sprog og give dem indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende
lande.
Undervisere: Miriam Myhre og Julie Nissen