Fransk i 9. klasse

 

Fransk

I 9. klasse er fransk (eller tysk) et obligatorisk, prøveforberedende fag med fire ugentlige lektioner a´ 45 minutter. Som oftest læses lektionerne som to dobbeltlektioner. Der er på Nordsjællands Efterskole tradition for, at 9. og 10. klasse samlæses i fransk pga. begrænset elevantal.

Formålet med undervisningen i fransk i 9. klasse er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de efter 9. klasse kan forstå talt og skrevet fransk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt i et forståeligt sprog. Undervisningen på FSA-niveau (Folkeskolens Afgangsprøve) skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om fransk sprog og give dem indsigt i kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande.

Undervisere: Se under "Medarbejdere" her på siden.