.

Forstanderens blog - januar 2012:

GODT NYTÅR!

Der ligger, for mig, et meget stort ønske i de 2 ord. Et ønske om, at det må gå dig rigtig godt i det nye år. Ind i dette ønske ved jeg godt, at hverdagen og verden rummer mange forhold der ikke er gode. Netop derfor får ordene og betydningen en endnu større værdi. Et varmt ønske om, at det nye år, ind i en broget, kompleks og på nogle områder urolig verden, vil bringe glæde, fred og håb for den enkelte.

Der er så meget at glæde sig over. For nogle er det lettere sagt end for andre, og dog ligger der nok en udfordring for os alle, til at tage fat om livets positive forhold. En elev har en bog, hvor hun skriver de gode oplevelser ned. De kommer i fokus. De bliver gemt. Jeg tror, at det er vigtigt med dette fokus på det gode. Det nye år 2012 gemmer på mange rige oplevelser for den der gør alt hvad man kan, for at se og opleve det gode i det nye år.

På NE følger der en strøm af glæder. Der er, udover hverdagens berigende samvær, nogle ekstra opmærksomheder. På lørdag finder NE fodboldcup sted, hvor tidligere og nuværende NE`r dyster om at vinde, og dog i et stort fællesskab. Lige efter har vi projekt-/OSOopgave, forberedelse til musical og selve opførelserne fra 23. -26. marts. April byder bl.a. på sporudlandsturene etc. Man må aldrig lægge sit liv på enkeltstående oplevelser og gøre sig afhængig af disse, men de må meget gerne få lov at berige.

Uanset om du har din daglige gang på NE eller følger os på afstand, så ønskes du et godt nytår. I det ligger også ønsket om at dele de dejlige stunder sammen, dele livets smukke og mere grå forhold sammen. At dele livet sammen, er en af måderne til at få et godt nyt år.

Erik Thomsen