Dansk på Culture-sporet, N.E. 2011/12
Indholdsplan
I 10. klasse er dansk et obligatorisk prøveforberedende fag, FS10, med fem ugentlige lektioner.
Underviser: Mette Underbjerg
Formål
Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes
oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og
kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk
forståelse.
Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget
personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke
deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk
indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer.
De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og
indsigt i litteratur og anden fiktion.
Indhold
På Culture-sporet er året inddelt i 4 store temaer, som alle fagene
vil kredse om og behandle fra forskellige vinkler og perspektiver,
således også danskfaget.
De 4 temaer er:
1. Kommunikation og medier
2. Identitet
3. Samfund og fællesskab
4. Udtryksformer
I danskundervisningen vil vi beskæftige os med temaerne både via
arbejde med de mange forskellige teksttyper og -genrer og ved at
udvælge tekster med de relevante tematikker.
Som eksempel på undertemaer kan nævnes: journalistik, arv og miljø,
ungdomsliv, det ideelle liv, nationalitet, fremmedhed, samfundets
udviklinger og indviklinger, retorik, reklamer og
billedanalyse.
Metoder
Der vil blive lagt stor vægt på at skærpe evnen til sproglig
opmærksomhed og bevidsthed og på at reflektere, argumentere og
dokumentere.
Undervisningen vil foregå både som klasseundervisning,
gruppearbejde, analytiske øvelser, skriveøvelser mm. Der vil
ligeledes blive øvet forskellige præsentationsformer.
Undervisningen afsluttes med FS10 eksamen efter prøveform B som er
en synopsiseksamen.