Indholdsplan for valgfagslinjen Kunst & krea
Kunst & krea er et undervisningstilbud for alle elever på Nordsjællands Efterskole. Der undervises en gang ugentligt i fire sammenhængende lektioner á 45 minutter.
Formål
Formålet med undervisningen i Kunst & krea er, at eleverne
stifter bekendtskab med, skaber og studerer forskellige former for
kunstneriske udtryk og former. Herved får eleverne et forhold til
egne kreative evner og områder, hvor de kan udfolde sig
kreativt.
Samtidig opøver eleverne en evne til at opleve kunstens
mangfoldighed.
Indhold og
metoder
I løbet af skoleåret er eleverne involveret i flere kreative
aktiviteter såsom billedbehandling, udformning af skulpturer og
akrylmaling. Derudover vil vi besøge forskellige
udstillinger.
Et vigtigt område er skolens årlige musicalopsætning. Eleverne er
her med til at designe plakatmateriale og scenografi og
kulisser.